Tavshedspligt
Jeg har tavshedspligt og er underlagt de fælles nordiske etikregler.
Når du selv henvender dig, er det en privat sag mellem dig og mig. Ingen ved,
at du kommer hos mig, eller hvad vi drøfter - med mindre du selv fortæller det
til nogen, eller du ønsker med din underskrift, at jeg skal videregive nogle
oplysninger.
Selv om der er fuld anonymitet, fører jeg journal. Det er din sikkerhed for,
at hvis du vender tilbage efter fx et par år, kan vi have et bedre fælles
afsæt og spare tid. Eller måske ønsker du på et tidspunkt at dokumentere, at
du har gået hos mig.
|
Når du er henvist af egen læge til krisehjælp, er det almindeligt, at
lægen får besked om, hvornår du starter hos mig, og hvornår du slutter af.
Men stadig kun med din tilladelse.
Er du henvist fra din arbejdsplads, sådan så de betaler for dig, er den
eneste oplysning de får om dit fremmøde de regninger, de får fra mig. En
del af de mennesker, der kommer hos mig, er henvist fra socialforvaltningen i
deres kommune. I så fald har man i forvejen aftalt med sin socialrådgiver /
socialformidler om samarbejdet med mig skal indeholde en udtalelse. |